
Dhaba
Indisk gæstfrihed og smagsoplevelser i smukke omgivelser
Dhaba
København
Indisk gæstfrihed og smagsoplevelser i smukke omgivelser
Derfor skal du spise her
- Smukt udsmykket restaurant på HC Andersens Boulevard
- Moderne indisk mad med et nordisk twist
- Autentiske smagsoplevelser inspireret af Indiens kulinariske arv
- En varm og indbydende atmosfære, hvor gæsten er i centrum
Indisk sjæl og smagsoplevelser med et twist
På Dhaba bliver du taget med på en smagsrejse gennem en menu der byder på et udvalg af autentiske retter, som kombinerer traditionelle indiske opskrifter med nordiske råvarer og teknikker.
Forvent intense smagskombinationer fra det klassiske indiske køkken, mens der nysgerrigt eksperimenteres med nye teksturer og aromaer.
Indisk gæstfrihed
Hos Dhaba er gæsten i centrum. Det indiske udtryk "Atithi Devo Bhava" betyder, at gæsten er som en gud og dette er kernen i deres tilgang. Det betyder, at du som gæst altid vil blive mødt med varme, respekt og en følelse af at være noget helt særligt.
“Kærlighed er mit brændstof. Det er den vigtigste ingrediens i Dhaba og mit arbejde med det indiske køkken” siger Enayatullah Safi, Grundlægger af Dhaba.
Indretning med inspiration fra Indien
Interiøret i restauranten er en oplevelse i sig selv. Med en farverig og detaljerig udsmykning, der emmer af Indiens traditioner kombineret med nordisk minimalisme, skabes en stemningsfuld ramme for måltidet.
Drøm dig til Indiens gademadkultur i de små Dhabas, hvor krydderier er den mest værdifulde valuta og alle er velkomne.