
Famo Metro
2 tidligere Era-Ora Michelin-kokke serverer autentisk italiensk med udsigt til søerne
Famo Metro
Vesterbro
2 tidligere Era-Ora Michelin-kokke serverer autentisk italiensk med udsigt til søerne
Famo Metro er det tredje kærlighedsbarn i Famo-familien og ligger ved den Lille Triangel med udsigt til Sortedam Sø. Restaurantens to fædre, Morten Kaltoft og Fabbio Mazzon, arbejdede førhen sammen på den Michelin-bestjernede italienske restaurant Era Ora. De to kokke slog i 2005 talenterne og fornavnene sammen og åbnede Famo i Saxogade, med ambitionen om at servere gedigen, autentisk italiensk mad. Siden har successen drevet dem til at introducere københavnerne til to italienske perler mere: Famo Carne og Famo Metro. Køkkenet på Famo Metro skifter menuen dagligt efter sæsonens råvarer og overrasker gæsterne med kreative udfoldelser. Derfor skal du aldrig bryde hovedet med, hvilke herligheder du skal sætte tænderne i, men bare læne dig tilbage og stole på kokkenes ideer og talent. Famo Metro er et moderne osteria, hvor maden er rustik men raffineret i sin enkelthed. Retterne er altid baseret på klassiske italienske opskrifter, men ofte tilsat et nytænkende strejf. Famo Metro gør en dyd ud af, at vælge de mest velsmagende ingredienser af høj kvalitet, og sikrer den autentiske italienske smag ved at importere prosciutto, ost og andre delikatesser direkte fra Italien. Både Politiken og Berlingske giver Famo Metro 4 store stjerner med en stærk anbefaling med på vejen. Den Italienske mad- og vinbibel Gambero Rosso, nominerede endda Famo til at være blandt Københavns bedste traditionelle Italienske restaurant i 2018. Besøg Famo Metro og oplev autentisk italiensk velsmag og særlig kredsen om kvalitetsråvarer.
Se vores guides Guide: 10 anmelderroste italienske restauranter Restauranter Vesterbro - 10 suveræne "value for money" restauranter!