FEAST
Fusion mellem gourmet og buffet: Nytænkende koncept med nordisk-middelhavskøkken.
FEAST
Midtbyen
Fusion mellem gourmet og buffet: Nytænkende koncept med nordisk-middelhavskøkken.
Derfor skal du spise her:
- Festlig FEAST-oplevelse med forskellige retter
- Nordisk inspireret mad året rundt fra grillen
- Mulighed for at konversere med kokkene
- Seating af 2, 2,5 eller 3 timer
- Moderniseret pakhus tæt ved Aarhus Havn
En festlig måltidsoplevelse
Der er rig mulighed for at prøvesmage forskellige retter med konceptet FEAST. Menuen har forskellige serveringer og fusionerer mellem gourmet og buffet. Nogle af serveringerne serveres f.eks. som social dining med delevenlige retter til hele bordet, mens andre serveringer foregår som selvbetjening, hvor man udvælger retter fra buffeten, kaldet kokke-baren.
Den enkelte ret er tilberedt ud fra sæsonens nordiske spisekammer og har klassiske smagskonstellationer fra Norden. Du får både grønt, fisk, skaldyr, kød, dessert og drikke ad libitum, når du booker en FEAST-oplevelse.
Madkonceptet hitter
På både TripAdvisor og Google hiver FEAST de glade anmeldelser ud af gæsterne:
"Maden var både velkomponeret, veltillavet, yderst smagfuld og en smuk visuel oplevelse."
"Absolut 100% anbefalelsesværdigt!"
"Genialt koncept hvor du kan konversere med de enormt imødekommende kokke og tjenerne alt imens du kan selvbetjene og forkæle dig med kød og salat fra aller øverste hylde."
"Vi følte os virkelig velkommen og nød det hele."
Seating à 2, 2,5 eller 3 timer
Aarhus Ø er den perfekte kulisse til at nyde et godt måltid og slappe af. I det moderne kvarter tæt ved Aarhus Havn ligger FEAST i et New Yorker-inspireret pakhus (Pakhus II) og byder på rå, afslappende rammer med behagelig og uformel stemning.
Her kan du smovse godt og konversere med kokkene om deres viden og passion for mad. Book et bord à 2, 2,5 eller 3 timer og få den fulde FEAST-oplevelse.