Nyhavn 41
Klassiske favoritter og tilbagelænet dansk hygge i Nyhavns kulørte og stemningsfulde åndehul.
Nyhavn 41
Nyhavn
Klassiske favoritter og tilbagelænet dansk hygge i Nyhavns kulørte og stemningsfulde åndehul.
Derfor skal du spise her:
- Spisekort med personlige favoritretter
- Internationale smagskonstellationer
- Charmerende beliggenhed i Nyhavn
- Historiske rammer fra 1698
Skønne favoritretter
Spis velkendte klassikere som moules frites, kylling a la provençale, blød og cremet risotto, laksetatar og danske kendinge som stegt flæsk og helstegt rødspætte.
Nyhavn 41 er kendt for et spisekort, der byder på gode, danske råvarer og de bedste smage fra både nord og syd.
De serverer egne favoritter og lader menuen følge sæsonen. Dertil byder huset på et godt udvalg af vine og lokale, danske øl.
Charmerende Nyhavn-atmosfære
Med en førsteklasses beliggenhed i hjertet af Nyhavn, er der dømt hygge og livlig atmosfære. Nyhavn 41 lokker med kanaludsigt og franske caféborde ved den brostensbelagte kaj. Bag den rødkalkede facade fra ca. 1698 gemmer forhuset på historie, uformelle spiserammer og varm atmosfære.
Her spiser du under træbjælker, malet i hvidt. Sidder til bords i enkle, spisestue-inspirerede rammer med høje paneler.
Fra den polstrede langbænk er der kig til baren eller de mange flasker, som dekorerer panelernes karme.