
Øl & Brød
Michelin-anbefalet oplevelse fra danske Mikkeller med fokus på det klassiske og smagfulde.
Øl & Brød
Vesterbro
Michelin-anbefalet oplevelse fra danske Mikkeller med fokus på det klassiske og smagfulde.
Øl & Brød er et velsmagende koncept fra Mikkeller, der udmærker sig i både Michelin-guiden og den danske White Guide. Var også nomineret til Byens Bedste af AOK i 2015. Den verdenskendte danske mikrobrygger Mikkel Borg Bjergsø - alias Mikkeller - har med steder som Mikkeller Bar, Mikkeller & Friends og Warpigs manifesteret sig solidt i både ind- og udland; og Øl & Brød på Vesterbro er endnu et af danskerens succesrige pletskud. Menukortet er præget af velsmagende retter, inspireret på kryds og tværs af alverdens køkkener. Her kan du bl.a. nyde højtbelagte gourmet-smørrebrød, der bygger på de klassiske og traditionelle smage - og også den elskede gammeldags æblekage har fundet en plads på menukortet. Hos Øl & Brød arbejdes der altid med årstidens bedste råvarer for at sikre høj kvalitet og masser af smag. Skyl hertil efter med et udvalg af lækre øl og snaps - primært fra Mikkeller - der går hånd-i-hånd med maden. Hvis du føler dig på udebane med øl, så spørg endelig det flinke personale, der står klar med det perfekte øl-match til dit måltid. Hos Øl & Brød er det nemt at føle sig hjemme. Indretningen er lys og indbydende med små, hyggelige siddepladser. Smagfuld mad, forfriskende øl og en god portion hygge hos Øl & Brød - det er en vinderkombination.
Se vores guides Guide 2020: Billige Michelin-anbefalede restauranter Restauranter Vesterbro - 10 suveræne "value for money" restauranter!